Vi skaber resultater. Start jeres digitale transformation i dag og opdag, hvad der er muligt for jeres virksomhed i morgen.
Vi tilbyder løsninger som er skræddersyet til din industri. Læs hvordan vi kan hjælpe dig med at transformere din virksomhed.
5 min read • Dec 10, 2025
I mere end et årti har Robotic og Digital Process Automation (RPA/DPA) hjulpet virksomheder med at automatisere gentagne, regelbaserede opgaver. Men automatisering er i rivende udvikling, og AI-agenter er nu med til at løfte automatisering til næste niveau. Efterhånden som intelligent automatisering modnes og tages i brug flere steder, spørger flere og flere om forskellene mellem RPA, Generativ AI, Agentic AI, og om hvor Agentic Process Automation egentlig passer ind?
For at skabe et overblik og klarhed mellem de forskellige former for automatisering, opsummerer vi her de mest centrale begreber:
RPA og DPA automatiserer strukturerede, gentagne og regelbaserede opgaver via scripts eller workflows
Begge teknologier er ideelle til processer med høj volumen som for eksempel matchning af fakturaer eller indtastning af formularer. De fungerer bedst i stabile miljøer, hvor der er få afvigelser og begrænset ustruktureret input.
Gen AI anvender Large Language Models (LLM) til at generere naturligt sprog, kode, billeder m.m. baseret på en input-prompt. Gen AI er god og effektiv til at skabe indhold og tolke ustruktureret data, for eksempel at opsummere dokumenter eller lave tekster til e-mails. Men Gen AI mangler ofte forståelse for forretningsprocesser og kan ikke selvstændigt udføre handlinger i virksomhederns systemer, for eksempel i deres ERP. Gen AI er primært designet til at generere tekst eller indhold baseret på input og ikke til selv at tage beslutninger eller udføre opgaver i systemerne.
Agentic Process Automation er en ny tilgang, hvor man kombinerer Gen AIs evne til at forstå og fortolke information med klassiske automatiseringsværktøjer som RPA, DPA og AI-tjenester. Det betyder, at systemet ikke bare følger faste regler, men kan analysere ustrukturerede data (fx en e-mail eller et dokument), vælge de rigtige værktøjer undervejs og bruge kontekst til at træffe beslutninger. På den måde kan processer styres mere intelligent og fleksibelt men stadig inden for de rammer, virksomheden har defineret. Typisk bygger man sådanne løsninger på platforme som Microsoft Power Platform, Copilot Studio eller UiPath.
Agentic AI repræsenterer den mest avancerede form for automatisering, hvor systemerne er designet til at arbejde næsten helt selvstændigt. I stedet for blot at følge faste regler, kan Agentic AI planlægge i flere trin, huske tidligere handlinger, integrere ved hjælp af API’er og justere sin strategi baseret på feedback. Det gør det muligt at håndtere komplekse workflows på tværs af forskellige systemer uden konstant menneskelig indgriben. Teknologien er dog stadig under udvikling og kræver grundig styring, governance og en klar forretningsmæssig ramme for at fungere sikkert. I modsætning til traditionelle RPA-bots, der kun følger foruddefinerede scripts, kan Agentic AI tilpasse sig uforudsete situationer og afvigelser fra den planlagte proces. Denne fleksibilitet giver store muligheder men også en række udfordringer. Øget autonomi kan gøre systemets handlinger mindre forudsigelige, hvorfor det er vigtigt at vurdere, hvor meget variation man vil acceptere samt sætte klare grænser for, i hvilke situationer Agentic AI skal bruges.
Hos BE-terna hjælper vi virksomheder på deres rejse mod intelligent automatisering gennem strategisk rådgivning og skræddersyede løsninger. Vi hjælper med at identificere områder med størst forretningsværdi, og implementerer AI-drevne værktøjer dér, hvor de gør mest nytte. Vi er med til at sikre en gnidningsfri integration med eksisterende processer og systemer og ved at kombinere forskellige tilgange til automatisering, leverer vi praktiske, skalérbare og bæredygtige resultater.
Hos BE-terna leverer og implementerer vi ikke bare automatiseringsværktøjer. Vi forbinder strategi, processer og AI for at skabe reel forretningsværdi for jeres virksomhed. Vores tilgang er holistisk og kombinerer teknisk ekspertise med en dyb forståelse for organisatoriske behov.
Gennem vores modulære AI-rådgivningsprogram kan I som virksomhed starte med et fokuseret pilotprojekt og herefter gradvist skalere op til en fuld implementering. Vi leverer komplette end-to-end services; fra datagrundlag til fuld operationel drift, der er skræddersyet til både jeres organisations modenhed og størrelse.
Ud over implementering, sikrer vi forankring og forandringsledelse ved at støtte både IT og forretningen i at tage teknologierne i brug og skabe bæredygtige resultater.
"CTA"
Vi gennemfører en AI-parathedsvurdering af jeres organisation på tværs af fire centrale områder:
Resultatet er et klart overblik over jeres nuværende AI-parathed og konkrete anbefalinger til næste skridt.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få relevante updates