Fors: Alsidigt dansk forsyningsselskab strømliner deres processer med Dynamics 365 Project Operations
Case study

Fors: Alsidigt dansk forsyningsselskab strømliner deres processer med Dynamics 365 Project Operations

3 min read Apr 17, 2024

I et bud på at optimere deres projektstyringsprocesser, rakte det danske forsyningsselskab Fors, ud efter partnere, hvorefter BE-terna stod klar med håndtering af supporten, samt videreudvikling af løsningen. 

Med forskellige metoder og dokumentationsmåder havde de forskellige projektledere skabt en varieret samling af processer og værktøjer, hvilket førte til mangel på sammenhæng og overblik. Fors ville strømline projektarbejdet hvilket resulterede i, at de implementerede den avancerede løsning, Dynamics 365 Project Operations, med support fra BE-terna. 

Resultaterne var bl.a strømlinede arbejdsgange, forbedret dokumentation og projektoverblik. Nu, med over 70 brugere af løsningen, er Fors i førersædet for at opnå endnu mere effektivitet og succes i deres daglige drift.


Fors er et dansk forsyningsselskab med en arbejdskraft på omkring 240 medarbejdere. De leverer vand, fjernvarme, spildevandsbehandling, affaldsindsamling og administrerer genbrugscentre. Selskabet har en berøringsflade på omtrent 200.000 kunder dagligt med deres tjenester.

Håndtering af udfordringer og implementering af løsninger inden for projektstyring

Individuelle projektledere anvendte individuelle processer, såsom personlige Excel-ark, hvilket forventeligt også resulterede i individuelle resultater. Det var derfor svært at holde overblikket over både anlægs- og driftsprojekterne og gav problemer med dokumentationen. Det var uklart, hvem der gjorde hvad, hvornår. Derudover manglede især overblikket på porteføljeniveau.

Målet var at strømline disse processer og muliggøre indsamling af data og dokumentation, hvorefter BE-terna skulle yde support til løsningen. Løsningen skulle desuden have tæt integration til deres ERP, samt links til dokumenthåndteringsløsning.


"Det har kun været positivt. Vi har fået vores ønsker og krav opfyldt, og har haft en god, åben dialog. Det kan ikke siges, at vi blev udsat for urimelige krav. Jeg kan kun sige, at det har været et godt samarbejde." - Klaus Kjeldgaard, Chef for Analyse og Investeringsafdeling i Fors A/S.


Det var væsentligt, at løsningen understøttede alle relevante arbejdsgange indenfor projektledelse, herunder; risici, projektafvigelser, arbejdsmiljø, myndighedsgodkendelser, interessentanalyse, budgetposter, forskellige projektfaser afhængig af projekttype, godkendelsesflows, kommunikationsplaner og klassisk opgavestyring. Herunder at der var et differentieret sikkerhedsniveau, så de forskellige brugerprofiler kun havde den nødvendige adgang og alle interaktioner bliver logget i løsningen.

Hensigten var at reducere kompleksiteten for den enkelte projektleder, så de ikke skulle navigere mellem flere forskellige systemer, men også konsolidere overblikket på ledelsesniveau.

"Løsningen bliver mere og mere udbredt i organisationen. Vi startede ud med, at vores anlægsprojekter blev kørt i denne løsning, og det gør det i høj grad. Nu har vi omkring 40 projektledere, der bruger løsningen." - Klaus Kjeldgaard

Hvordan forbedrede Project Operations projektstyringen hos Fors?

Med BE-terna’s ekspertise er der opnået en forbedret brug af løsningen, hvilket har ført til en mere strømlinet og effektiv proceshåndtering i Fors' daglige projektstyring. Data, der er vigtige for projekterne, kan nu nemt hentes med nøjagtig dokumentation, som en del af løsningen.

Over 70 brugere, hvoraf 40 er projektledere, benytter sig nu af løsningen. Mens en del af Fors' brugere af Project Operations kun bruger nogle enkelte dele af løsningens kapaciteter på nuværende tidspunkt, bliver der løbende taget skridt mod at udnytte løsningens fulde potentiale - hvilket er tegn på bredden i de muligheder, som BE-terna’s løsninger kan tilbyde.


Headerkilde: Fors Ledelsesrapport 2020 

Kan du lide hvad du læser?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og få relevante updates

Om forfatteren

Frederik Laursen

Marketing Associate